Stille, stille, stille, nu står solen op Stille stille stille nu står solen op Nattens trolde er forsvundet den sidste fløj bort i en kaffekop og blir nok aldrig fundet Det hyler og tuder i det fjerne nu
verden drøner hastigt videre mens klovnerne danser og folk dør af grin og fuglene de kvidrer Åh Buster Åh Buster Åh Buster kigger på stjernerne og drømmer sig langt ud i det blå Stille stille stille nu står solen op der er varmt under dynen han strækker sin søvnige dovne krop og gnider sig på trynen Buster kan noget andre ikke kan han har nemlig lært at trylle engang blir han sikkert en stor og mægtig mand som hele verden vil hylde Åh Buster Åh Buster Åh Buster kigger på stjernerne og drømmer sig langt ud i det blå Nannas sang fra ”Busters verden” har fyldt mig de sidste dage. Jeg kunne lige pludselig se noget i den, som jeg kunne relatere mig til Indimellem har vi brug for at være stille, som jeg har nu. Hvis der er for meget larm og støj i os, hører vi ikke dét, vi har brug for at høre Vi kan ikke høre, hvad vores hjerte vil fortælle os, om hvad vi virkelig har behov for og hvad vi skal. Tværtimod lytter vi kun til vores hjerne, og hvad der er fornuftigt at gøre, og hvad andre måske synes, vi skal. Det kan også være fint nok, men vi skal også have vores hjertes stemme med. For at få balancen mellem hjerne og hjerte, må vi en gang imellem være stille. Det er det, jeg har brug for at være lige nu. Der er for meget støj omkring mig. Jeg elsker normalt den støj og kan også sagtens være med den, men også jeg har brug for stilheden. Det er der, jeg lader op Det er der, hvor solen den igen står op. Hvor jeg får ny inspiration. I stilheden får jeg også set på troldene eller på skyggerne, Jeg kan få dem til at forsvinde, eller jeg kan acceptere dem, og acceptere at de er en del af mit liv, af livet. Så måske de bare lige flyver bort i en kaffekop 😊 Og selv om de er derude et eller andet sted Og hyler og tuder, så ved jeg, at de gør det for at gøre mig opmærksom på at stoppe op og blive stille. Og verden drøner alligevel hastigt videre. Det er troldene, der får verden til at kører videre Men vi skal også huske at danse og grine Og lytte til fuglene. Og være her og nu. Det er vigtigt at vi har en tryg base, en varm dyne vi kan vende tilbage til og putte os under. Har vi ikke det, kan det være svært at komme ud af vores komfortzone Ud til stjernerne Ud hvor vi kan leve vores drømme, Ud hvor vi kan leve det liv vi ønsker os Hvor vi kan være den bedste udgave af os selv Når du kan være stille og putte dig i din trygge varme seng, Når du kan se på dine trolde som hjælpere, og som nogen der vil dig det godt, Når du husker at danse og grine og lytte til fuglene, lever du i nuet og kan bedre lytte til, hvad du har behov for, hvad du vil, og du kan leve dine drømme ud, så vil du som Buster også lære at trylle <3 |
Jeg hedder Jeannette Popowitz og har Popowitz Coaching. Jeg coacher dig, der føler, at du er fyldt op af krav og forventninger og er overvældet og stresset, til et liv med fred, balance og mere glæde og livskvalitet
|