Helle: "Jeannette har lært mig at acceptere mig selv. Jeg har været offer i lang tid, nu er jeg en lille ærlig kriger"
Jeg er netop afsluttet et coaching forløb hos Jeanette. Jeanette har lært mig at acceptere mig selv og leve med mange af de ting jeg har sloges med. Jeg har fx i stressede perioder sagt nogle ting, som jeg har været meget flov over, både på arbejde og privat. Situationer som jeg ikke rigtig kan genkende mig selv i, men jeg ved nu hvorfor. Det handler om det, som jeg selv arbejder med til hverdag, det kognitive, det kaos vi kan have i hovedet. Jeg har simpelthen haft et stort kaos i mit hoved, en tilstand af afmagt og manglende selvrespekt. Manglende overskud. Jeg har muligvis overreageret med nogle småting, når bægeret har været ved at flyde over. Jeg har slået mig selv i hovedet for det, slået endnu hårdere på mit hoved, end de "øretæver" jeg har taget til mig. Gennemtænkt selv de mindste detaljer, til punkt og prikke, på de timer hvor jeg normalt plejer at sove (om natten) har de mindste ting fyldt natten ud. Hvordan vil jeg helst se mig selv, er det som det offer ? Eller er det den kriger der gemmer sig ind under huden på os allesammen ? Jeg har været offer i meget lang tid. Men jeg er blevet en ærlig lille kriger. Jeg tør stå frem, jeg tør sige min mening. Og ladet mig stå ved min mening. Balance og overskud. Prioritet. Tænker meget mere på mig selv nu. For det kan være svært med familie og et arbejde som jeg, at give meget af sig selv, hvis man ikke passer på sig selv først. Tusind tak Jeanette.
Anonym kvinde, 28 år: "Jeg har lært mig selv bedre at kende" Jeg har lært mig selv bedre at kende gennem forløbet hos Jeannette, og jeg kan nu bedre aflæse mig selv. Jeg er blevet bevidst om mine egne grænser, og hvad jeg skal gøre, når jeg er ved at nå grænsen. Jeg har fået en masse gode værktøjer til at arbejde med. Jeg har fået meget mere ro på og mere balance i min hverdag. Jeg er mere nærværende og lytter til mine behov. Selvom jeg af og til stadig kan føle mig presset især på min arbejdsplads, kan jeg nu bedre tackle stressede situationer og sige fra på en positiv og konstruktiv måde. Jeg værdsætter, at Jeannette aldrig har presset mig ud i diverse tiltag/hjemmeopgaver, og at fokuset i stedet er, at jo mere JEG gør for mig selv, jo bedre resultat, men der er ingen løftede pegefinger
Steffen "Jeg hviler mere i det, jeg gør, jeg er mere sikker på mig selv" Jeg er selvstændig med egen virksomhed og har 6 medarbejdere. Jeg kontaktede Jeannette, fordi jeg efterhånden kunne mærke, at jeg havde svært ved at strukturere og prioritere min tid, jeg kunne have svært ved at sove, blev let irriteret på min nærmeste og bekymrede mig meget. Også mine omgivelser lagde mærke til, at jeg ikke var helt mig selv. Jeg havde brug for hjælp til at komme af med min stress. Forløbet hos Jeannette har været lidt af en øjenåbner for mig i forhold til at erkende stress. Hos Jeannette har jeg fået nogle gode redskaber til at forebygge stress og til at komme af med den. Jeg er blevet meget bedre til at strukturere, planlægge og prioritere mine opgaver. Jeg føler, at samtalerne og redskaberne har givet mig en anden vinkel på tingene, så jeg ikke bekymrer mig i samme grad som før. Jeg har fået større selvtillid og selvværd, mere ro og overblik, og jeg føler, jeg har fået en bedre kommunikation til mine medarbejdere. Jeg er blevet bedre til at handle på de stress signaler, kroppen giver mig, så jeg ikke når at komme for langt ud i stress. Jeg synes, jeg er blevet bedre til at tænke på mig selv og på min familie. Jeg hviler mere i mig selv og i det, jeg gør, - føler jeg er mere selvsikker. Og jeg tror ikke, at jeg var kommet dertil selv og uden hjælp.
Kristine, 27 år "Alt i alt har du givet mig troen på, at jeg er okay (jeg er faktisk unik, jo!)" Samtalerne med Jeannette vil jeg slet ikke have været foruden. Da jeg kontaktede Jeannette, havde jeg gravet mig ned i et mentalt hul. I min stressede tilstand kunne jeg ikke se mig ud af min negative selvforståelse, som var en energi, jeg blot gravede mig dybere ned med. Jeg havde brug for hjælp, og fra hvor jeg stod, troede jeg, at der skulle en meget lang stige til at få mig op. På et metaforisk plan var Jeannette min stige, og på hvert trin bidrog hun med rammende input, der gav mig mod og lyst til at fortsætte op på det næste trin. Vejen op var faktisk ikke så lang. Jeannette hjalp mig, hvilket bl.a. beror på hendes nærvær, intuition og professionalisme. Hun har peget ned på konkrete områder, som jeg – vi – skulle arbejde med, og det har været utrolig motiverende og effektivt. Jeg har kun ros til Jeannette og hendes solide arbejde, hvorfor jeg varmt anbefaler hende som coach
Karina "Nu tør jeg stole på, at jeg er god nok" Jeg har gennem mine samtaler i et forløb hos Jeannette fået en masse redskaber, jeg kan bruge, når jeg mærker min krop reagerer på stresssignaler. Forløbet har ikke kun haft en positiv virkning på mig selv som person, men også hele min familie kan mærke en positiv forandring. Jeg er blevet bedre til verbalt at udtrykke mine følelser og stole på, jeg er god nok, som jeg er. Gennem de 8 ugers coaching hos Jeannette, har jeg gennemgået en kæmpe forvandling både fysisk og psykisk. Jeg vil klart anbefale andre, som tumler med udfordringer i livet, at unde sig selv den glæde at gennemgå et forløb hos Jeannette. Hvis jeg havde vidst, hvor meget coachingen kunne hjælpe mig, havde jeg gjort det meget før.
Helle "Nu kan jeg klare en travl hverdag" Jeg har fået nogle gode redskaber til at klare en travl hverdag uden at blive stresset. Jeg tænker mere på mig selv privat og mindre arbejdsmæssigt. Hvis jeg ikke havde bedt om hjælp, ville jeg være gået ned med stress og depression igen.
Dorrit "Jeg har lært at være glad og åben" Jeg er gennem mit forløb hos Jeannette virkelig blevet skubbet tilbage på et positivt spor. Jeg har fået gode teknikker til tidligt at opdage, hvornår jeg er på vej ad en forkert vej. Jeg har fået en mere nuanceret måde at forstå begrebet ”du vælger selv” på. Ikke at vælge er også et valg. Grunden til at jeg havde brug for et spark bagi, var min store fokusering på det at være arbejdsløs. Det var blevet et klart lighedstegn for mig, at jeg var dum, doven og uduelig og ikke værd at samle på. Nu har jeg lært at vende dette negative område til en positiv ting. Jeg er super heldig, fordi jeg kan gøre en masse ting, som jeg ikke ville kunne, hvis jeg havde arbejde. Forløbet har lært mig at være glad og åben om min arbejdsløshed. Jeg er blevet bedre til at fortælle, hvordan jeg har det, i stedet for at vise det ved negative handlinger, så især min mand kunne stå som et stort spørgsmålstegn. Nu fortæller jeg ham, hvordan jeg har det, og at jeg lige har brug for at være mig selv og tænke og komme tilbage til fornuftens verden. Hvis jeg ikke havde gjort noget ved min situation og ikke var kommet hos Jeannette, kunne omkostningerne være blevet, at jeg ville synke totalt hen i selvmedlidenhed og trøst i alkoholens tåger. Jeg vil klart anbefale Jeannette til andre, som har udfordringer i livet.
Trine "Nu ved jeg, hvordan jeg skal bygge mit selvværd op" Jeg har fået en bedre forståelse af min stress, og når min krop reagerer og lært hvordan jeg skal omfavne disse reaktioner, og se dem som min ”ven” og ikke min fjende. Jeg har fået forskellige redskaber til, hvordan jeg arbejder med min stress, og hvordan jeg holder det nede. Jeg er blevet bedre til at reagere på signalerne fra min krop før det er for sent, og jeg eksploderer. Jeg har lært at sætte ord på det der sker i mit krop, så også mine omgivelser kan få en forståelse for hvad der sker. Jeg ser det ikke mere som et tabu, eller tænker, ”du skal bare tage dig sammen og komme videre”. Det har gjort en kæmpe forskel for mig. Jeg har også fået nogle redskaber til, hvordan jeg kan arbejde videre med at bygge mit selvværd op. Jeg er blevet bevidst om, at denne stress har været en del af min krop i mange mange år, og derved givet mig en bedre forståelse for mine måder at reagere på igennem årene. Samtalerne med Jeannette har været med til at ændre min adfærd, og min kæreste har udtrykt, at jeg ikke er så aggressiv, nærtagende og hurtig på aftrækkeren, men i stedet er blevet mere glad og rar at være sammen med. Det har også gjort en kæmpe forskel at jeg nu sætter ord på, så hun bedre kan forstå hvad der sker, og handle på det. Der er ingen tvivl om, at det har styrket vores, ellers i forvejen gode, forhold. Hvis jeg ikke havde fået din hjælp, Jeannette, kunne jeg meget vel have endt med at stoppe på min uddannelse, da min stress og angst fyldte så meget i mit hoved, krop og hverdag, og gjorde at jeg ikke kunne fungere, og slet ikke kunne tænke på min uddannelse. På længere sigt, kunne det også have lavet ar i mit forhold, hvor din hjælp i stedet har gjort os endnu mere fasttømret, og givet en større forståelse for hvad der sker. Jeg har flere bekendte der alle kunne trænge til, at lære at forstå deres kropsreaktioner, og få redskaber til at bygge deres selvværd op. Tror faktisk at det ville være godt for de fleste, hvis ikke alle mennesker, at lære at forstå dem selv, og ikke mindst lytte til det, og bruge det til noget godt, i stedet for et svaghedstegn.
Til sidst vil jeg bare sige, at det der for mig gjorde dig endnu mere enestående er, at jeg følte mig ligeværdig med dig, selvom jeg var klient. Du gav mig en følelse af, at det gik begge veje, og at vi begge lærte noget. Det gjorde en kæmpe forskel for mig. Jeg følte mig meget bedre tilpas, værdifuld, og havde nemmere ved at åbne op. Tusind tusind tak for det
Birthe "Jeannette lyttede til mig" Jeg mødte Jeanette for første gang for 2 år siden fordi jeg have stress. Hun er et behagelige menneske, lytter til en, vender spørgsmålet i luften og giver et godt spørgsmål tilbage, så man kan reflektere over sin tilværelse. Hun har hjulpet mig meget igennem de 2 år og der er sket noget på det personlige plan. Det er godt, du findes :-)