Popowitz Coaching
  • HJEM
  • TAL MED HJERTET
  • NATURTERAPI
  • YDELSER
    • FOLD DINE VINGER UD - personligt forløb
    • STRESS COACHING
    • FOKUS PÅ DIG
    • STYRK DIN MENTALE SUNDHED OG TRIVSEL - STRANDTUR
    • STYRK DIN MENTALE SUNDHED OG TRIVSEL - SKOVTUR
    • STYRK DIN MENTALE SUNDHED OG TRIVSEL - KURSUS
    • STYRK DIN MENTALE SUNDHED OG TRIVSEL - PERSONLIGT
  • Blog
  • Om MIG
    • REFERENCER
  • Kontakt

"Tal med hjertet" ​

"Tal med hjertet" er mit fundament i alt mit arbejde, og som jeg gerne vil give videre til andre. Det er et fundament med en anerkendende og kærlig kommunikation, som jeg har opbygget gennem årene ud fra det, jeg har erfaring med virker bedst i arbejdet med mennesker, og som støtter det enkelte menneske bedst muligt i at styrke den mentale sundhed og trivsel, og i at opnå mere balance og livskvalitet i livet.

I min terminologi påvirker vores psykes og sinds tilstand vores fysiske velbefindende, så jo bedre vi har det mentalt, jo bedre vil vi have det i vores fysiske krop. Og ja, vores krop vil fortælle os, hvis vi ikke har det godt mentalt.

 
Når vi "taler med hjertet" til os selv, kan vi bedre håndtere f.eks. stress, kriser og livets udfordringer privat og i arbejdslivet. Når vi "taler med hjertet" til os selv, kan vi også bedre tale med hjertet til andre og opnå positive og konstruktive relationer til andre mennesker.

Gennem "Tal med hjertet" vil du opnå
  • mere balance og indre fred i livet
  • at hvile mere i dig selv
  • mere energi og større overskud
  • at blive mere bevidst om, at du har et valg - altid
  • accept og værdsættelse af dig selv
  • større selvtillid og selvværd
  • at blive bedre til at lytte til dig selv og få en bedre kontakt til dig selv
  • at blive bedre til at sige fra og sætte grænser og til at stå fast ved dig selv
  • at føle dig værdifuld og som et unikt væsen
  • flere og mere positive relationer og mere kærlig kommunikation til dig selv og til andre
  • at du styrker din mentale sundhed og trivsel
  • øget fysisk velvære
  • mere livsglæde og livskvalitet

Ved at arbejde med "Tal med hjertet" og Naturterapi taler du til dig selv med

kærlighed
​anerkendelse og respekt af dig selv
taknemmelighed
medfølelse
empati
omsorg for dig selv
accept 
tilgivelse​
​

Når du taler til dig selv gennem disse begreber, formår du indenfor meget kort tid at få kontakt til dit oprindelige og autentiske jeg, din indre kerne, - det jeg, der ikke er præget af de lag af normer, holdninger, overbevisninger, værdier, tanker og følelser, som vi lige fra fødslen, og som en naturlig del af livet, har fået med os gennem vores liv.
​De forskellige lag med tanker og overbevisninger m.m. er med til at danne vores personlighed, og dermed også vores selvværd. Vi kan muligvis begynde at sammenligne os med andre, vi dømmer os selv og andre, er fraværende, bliver overvældede og stressede, oplever utilfredshed, hverdagens vaner og rutiner kan tage over, vi bliver usikre på os selv, hvis vi føler, vi skal leve op til andre, vi kan mærke frygt og angst mm.

Når dette sker, er det fordi vi ryger op i vores hoved, får tankemylder og bekymringer, og vi lukker af for at mærke vores hjerte, og hvad vi har brug for. Vi forsøger at finde løsninger og se muligheder, men når der er lukket for hjertet og fyldt op i hovedet, kan vi ikke se løsningerne og mærke, hvad der er det rigtige.
Der er opstået ubalance, og vi lukker lagene omkring vores indre kerne endnu fastere til. Vi kommer til helt refleksmæssigt at handle og tænke ud fra de gamle mønstre og overbevisninger, som vi har lært op gennem livet, og som vi kender, og som nu har lagt sig i vores underbevidsthed. Nogle gange er det nødvendigt for os at bringe de overbevisninger og mønstre fra underbevidstheden op i lyset og til overfladen for, at vi kan navigere i farvandet, for at mærke os selv og for at finde vores autentiske jeg frem. 

Hvis vi ikke tager os af os selv, taler med hjertet til os selv, risikerer vi simpelthen at miste jordforbindelsen og ikke at kunne mærke os selv og vores værdier. Når det sker, påvirker det alle facetter af vores liv.


For at kunne oprette jordforbindelsen igen, er det derfor vigtigt at lære at få kontakt til hjertet, da hjertets intelligens har stor indflydelse på de valg, vi tager i livet og på vores liv i det hele taget.

Jo mere ro du har på dit hjerte,
jo mere ro har du i dit hoved,
jo bedre jordforbindelse har du,
​og jo bedre kan du mærke, hvad der er rigtigt for dig


Og hvor får man bedre jordforbindelse end i naturen?

Jeg inddrager derfor naturen og naturterapi i mit arbejde, fordi naturen virkelig kan noget i forhold til at opnå ro og balance i sindet, og til at styrke vores mentale trivsel og sundhed.

"Tal med hjertet" og Naturterapi hjælper dig til at genvinde din jordforbindelse, og indenfor meget kort tid formår du at komme i balance og i ro med dig selv, hvile mere i dig selv og få livsglæden og livskvaliteten ind i dit liv igen.​

 ​
Billede

 - RELATIONS- OG TRIVSELSCOACH -
Popowitz Coaching v. ​Jeannette Popowitz 
Gallevej 78, 4913 Horslunde - Mobilepay 423234 - Tlf.nr. 29 88 59 97 - jeannette@popowitz-coaching.dk

  • HJEM
  • TAL MED HJERTET
  • NATURTERAPI
  • YDELSER
    • FOLD DINE VINGER UD - personligt forløb
    • STRESS COACHING
    • FOKUS PÅ DIG
    • STYRK DIN MENTALE SUNDHED OG TRIVSEL - STRANDTUR
    • STYRK DIN MENTALE SUNDHED OG TRIVSEL - SKOVTUR
    • STYRK DIN MENTALE SUNDHED OG TRIVSEL - KURSUS
    • STYRK DIN MENTALE SUNDHED OG TRIVSEL - PERSONLIGT
  • Blog
  • Om MIG
    • REFERENCER
  • Kontakt