Sidder her og funderer over tilværelsen og livet, og hvordan mit liv har ændret sig gennem de sidste 3 år 😊
Og hvor taknemmelig jeg er for, at det er blevet, som det er, og til stadighed vil være under forandring 😊 At jeg kan sidde her sidste torsdag før jul på Lenes og mit kontor på selveste ”Rådhuspladsen” i Nakskov, hvor jeg har haft en kunde til morgen, var lige ude at gøre de sidste indkøb til julen, og nu venter jeg på først frokosttid, og derefter på en ny kunde, der starter et forløb op 😊 At jeg selv kan bestemme over og planlægge mit arbejdsliv, og at der endda også går penge ind på kontoen 😊 Nu nærmer julen sig.
Hvis du har det lige som mig, har du sikkert en masse, du stadig skal nå inden juleaften. Jeg tror heldigvis, at der efterhånden er mange, som tænker, at det nok skal gå, og at de nok skal nå det hele. Men der er også nogen, der kan stresse over alle deres gøremål her i julen. Er du en af dem, har jeg dette tip eller råd til dig, et simpelt og enkelt råd der dog kan gøre underværker: Skriv alt det op på en liste, som du skal have lavet den næste uge. Lav nu et skema med 8 kolonner på et A4 papir som nedenfor Tid Man Tirs Ons Tors Fre Lør Søn 7-9 9-11 11-13 13-15 15-17 17-19 19-21 21-23 I skemaet lægger du de opgaver og aftaler ind, som du ved, du skal i løbet af ugen f.eks. på arbejde, aftale med læge, hente børn, fritidsaktivitet, eller hvad du nu har af faste ting, du skal. Når du har lagt det ind i skemaet, kan du bedre se, hvor du har tid til overs til de andre opgaver fra din liste, og du kan derefter lægge dem ind i skemaet, hvor det passer tidsmæssigt men også prioriteret. Du kan måske tænke: ”Ej det er da ikke nødvendigt, det har jeg da helt styr på og kan godt huske det.” Ja, det kan godt være, men ved du, at 50% af vores stress skyldes vores tanker? Jo, det er netop vores tanker, der stresser rigtig meget, og som kan stresse os. Derfor er det en super god idé at have det på papir eller måske på din telefon. Det, du har skrevet ned, ligger derfor ikke og tager hjernekapacitet op i dit hoved, hvilket vil betyde, at du vil have mere energi og balance til dine opgaver og til din dag og julen i det hele taget. Med det ønsker jeg dig en skøn og afslappet jul med dine kære, og jeg ønsker for dig, at det nye år vil bringe dig glæde, indre ro og balance. De bedste julehilsner Jeannette, Popowitz Coaching SLASK!!!
SÅ FIK DU DEN, JEANNETTE! Nu gik det lige så godt, så fik jeg lige en reminder, Tak for den! Uh, jeg har aldrig brudt mig om kritik, og jeg har virkelig haft svært ved at se kritik som noget positivt, noget der kan gavne mig. Jeg har tværtimod følt det som afvisning, hvilket har været en af mine store issues. |
Jeg hedder Jeannette Popowitz og har Popowitz Coaching. Jeg coacher dig, der føler, at du er fyldt op af krav og forventninger og er overvældet og stresset, til et liv med fred, balance og mere glæde og livskvalitet
|