NY TID - MIN TID - MIN VEJ

​Indenfor den næste måned afslutter jeg mit samarbejde i al fordragelighed med Oceaim Aps grundet særlige omstændigheder efter ca. 7 ½ års fantastisk og lærerigt samarbejde, som jeg er dybt taknemmelig for. Arbejdet med de ca. 500 borgere, jeg har haft i forløb gennem Oceaim, og kontakten og sparringen med de skønneste og bedste kollegaer har givet mig så meget personligt og fagligt. Det har været de bedste knap 8 år i mit arbejdsliv.

Men dette betyder også, at min primære indtægtskilde falder væk, og hvad så? Hvad med mit firma? Skal jeg lukke det? 

Skal jeg gå ud og søge et fast job med fast indtægt, pension, ferie og de goder og tryghed, der ellers kan følge med i at være fastansat?

MÅSKE PÅ ET TIDSPUNKT, MEN DET BLIVER ABSOLUT IKKE NU!  

De sidste måneder har jeg gået med overvejelser om at stoppe samarbejdet for en periode. Jeg havde brug for at lave andre ting i mit firma evt. for grupper og hvor naturen bliver mere inddraget i mit arbejde, og ja, så havde jeg brug for en pause for de mange individuelle samtaler jeg havde om ugen. Mit hoved var træt, jeg var mentalt træt, og jeg var nervøs for, at jeg ikke kunne give borgerne det, de havde brug for, samt mit nærvær og empati. Men jeg kunne ikke tage mig sammen og selv tage beslutningen om at stoppe, og så var det, kan man sige, et held for mig, at nogle omstændigheder tog beslutningen for mig og gav mig det endelig skub. Økonomisk skal det nok gå, for der kom en uforudset hjælp ind fra højre. Så her står jeg nu. Og tak for det.

Jeg har valgt, at jeg det næste ca. halve år først og fremmest vil koncentrere mig om mig, at jeg får ro på, og at jeg får fyldt min energikonto op igen. Jeg vil ”tale med hjertet” til mig selv og bruge min egen medicin.

Noget jeg har meget fokus på i denne tid er tillid – at have tillid og bevare den.

Tillid til

• At alt er godt
• At alt er som det skal være
• At det valg jeg har taget om at skrue gevaldigt ned for de individuelle samtaler, er det rigtige for mig
• At vi klarer os økonomisk
• At det er en del af min udviklingsproces
• At jeg finder min vej til det liv, der er det rigtige for mig, personligt og arbejdsmæssigt
• At der kommer den rigtige løsning for mig

når bare jeg giver mig tid, ro egenomsorg og selvkærlighed.

Det at slippe kontrollen og at have tillid til processen uden at vide, hvor vejen ender, er virkelig grænseoverskridende og kan være skræmmende, men også udviklende. Alligevel føler jeg, det er det rigtige valg, jeg har taget, nu jeg fik det venlige skub.

Nogle gange får vi i livet et skub, blidt eller voldsomt, for at vi kan flytte os og udvikle os mentalt og personligt. Og så handler det om, hvordan vi håndterer det og kommer videre. Vi kan kæmpe imod det, eller vi kan gå med det. Hvis vi kæmper imod, tror jeg på, at det tager længere tid at komme ovenpå igen, og kampen bliver hård. Hvis vi går med det og acceptere situationen, kommer vi nemmere og hurtigere igennem krisen.

Jeg vælger at gå med situationen, at tage en pause, og at have tillid til processen, og at alt er OK. Godt nok fik jeg det blide skub (det kunne have været meget værre), men i sidste ende tog jeg selv beslutningen om pausen.

Men hvordan bevarer jeg så tilliden?

Hold da op, det kan være svært. Det ene øjeblik har jeg fuld tillid. Det næste kan det hele bare være ligegyldigt, og jeg kan bare få et job, så er jeg ud over den usikkerhed og frygt, der for mig kan ligge i det at være selvstændig, at skulle være god nok til at holde mit firma kørende uden økonomisk sikkerhedsnet. Hvis jeg handler på frygten, bliver det nærmest i panik og ikke efter mit hjerte, og hvad jeg inderst inde drømmer om og ønsker for mit liv.

Hvis jeg derimod stopper op og får ro på, vil der være forbindelse mellem hjerte og hoved, og mit valg vil komme ud fra en positiv følelse og hjernens fornuft.

Nogle gange kan der være så meget støj på linjen fra hovedet til hjertet (det kan være livskriser, sygdom, stress, frygt, decideret angst, skilsmisse, negativ relation til et andet menneske, bekymringer for børn eller andet) at man ikke kan få skabt forbindelse mellem hoved og hjertet.

”Den længste rejse du kan foretage dig i livet, er rejsen fra hovedet til hjertet”
                                                                                                               Gary Zukav

Derfor er det så vigtigt at tale med hjertet til sig selv. Jo hurtigere kommer du ned i hjertet.
Når vi taler med hjertet, drager vi omsorg for os selv, passer på os selv, gør noget godt for os selv. Det kan (for mig) være ved at prioritere alenetid, tid med familien, tid i naturen, vandre, strikke, glæde, meditation, gode bøger, høre glad musik, grine mm. Ved at tale med hjertet til os selv, får vi mere ro på, kommer mere i balance, og i sidste ende får vi mere overskud til andre. Når vi er i balance, er forbindelsen mellem hjerte og hoved god, og vi tager derfor bedre de rigtige beslutninger.

Jeg har valgt at tage denne pause, fordi der var for meget støj på linjen. Hvor længe pausen bliver, ved jeg ikke, men jeg tror på, at jeg kommer stærkere tilbage. Hvad der skal ske, når jeg skruer op igen, ved jeg ikke. Lige nu vil jeg holde fast i tilliden til min proces og tilliden til at det rigtige kommer til mig.

”Det er i stilheden, du finder de klogeste svar.”
                                                   Carl Gustav Jung
 
Til sidst vil jeg da lige pointere, at jeg IKKE lukker mit firma ned i perioden.
Jeg arrangerer stadig åbne skov- eller strandture med naturterapi, lukkede ture for grupper/virksomheder, måske foredrag, og jeg tager også gerne individuelle samtaler i mit eget lokale eller på walk&talk, så du skal være velkommen til at kontakte mig, hvis du tænker, jeg kan hjælpe dig, eller du vil med på mine ture.

Og så er jeg meget spændt på, hvad denne tid bringer op til overfladen med nye tiltag i min virksomhed, og hvor vejen fører mig hen.
​Du kan jo altid følge med på min facebookprofil @popowitzcoaching og/eller på Instagram popowitzcoaching og se, hvad der sker og hvornår.

---