SOM CAMINO SÅ LIVET

Livet består foruden af mange gode og positive oplevelser også af mange bump på vejen, mange op- og nedture, begrænsninger, kriser, prøvelser mm. Hvordan vores liv bliver, afhænger meget af  hvordan vi håndterer disse vilkår.

Jeg har gået noget af Caminoen i Spanien, ca. 270 km, og ret hurtigt fik jeg den tanke, at det at gå på Caminoen lidt kan sidestilles med det at leve livet i overført betydning.

Der er bakker og bjerge, der skal bestiges, og man skal ned igen, hvilket kan være lige så hårdt som at gå opad. Du ved ikke, hvad der er omkring næste sving, om der kommer endnu en stigning, eller der ligger en by, hvor du lige kan holde et hvil og en kaffepause. Måske er der en storslået udsigt omkring hjørnet.

Terrænet, du går på, kan være ujævnt og med store klippestykker eller sten, og du skal passe på, hvor du træder for ikke at glide eller falde. Du har måske en vandrestav eller rejsefælle at støtte dig til, eller du går måske selv.

Vejen kan også bare være jævn og gå lige ud uden bump, og hvor du kan se langt ud i horisonten. Til tider er der skove med rødder eller andet, du skal passe på ikke at falde over, eller stier hvor træerne og deres grene danner en tunnel, og hvor der er lys for enden. Lys der viser vej videre.

Der er stille perioder, og perioder med støj og uro, både i det ydre men også i det indre. Du møder nye interessante mennesker, som du falder i snak med, eller måske er det nogen du helst vil undgå. At skulle overnatte sammen med andre i sovesal på herberg, var for mig svært og grænseoverskridende. Det var tryggere for mig at sove i et værelse med min rejsefælle.

Der var i det hele taget flere ting, der var grænseoverskridende for mig på min pilgrimsvandring, og jeg blev af og til revet ud af min komfortzone. Mit mål var at komme til slutdestinationen, Santiago de Compostela, og for at komme dertil måtte jeg gå hele vejen, med og uden strabadser, grænseoverskridelser og smerte. Jeg blev i høj grad opmærksom på, at processen er lige så vigtigt som målet.

Det samme gælder for livet. Hvis jeg vil livet, må jeg også gå vejen med eller uden udfordringer. Hvordan jeg går den vej, livets vej, afhænger af, hvordan jeg tænker om den, og hvordan jeg håndterer den. Om jeg kæmper imod ruten og stopper op eller jeg går den med accept. Vi kan vælge at følge andres vej, eller vi kan gå vores egen unikke vej. Nogle gange må vi træde ud af vores komfortzone, hvis vi skal flytte os, udvikle os. Hvis jeg forbliver i gamle historier, kan livet blive èn lang, tung vej at gå, men det kan selvfølgelig også være trygt og godt. Jeg kan vælge at svælge i historien, og være et offer af den, eller jeg kan være krigeren i mit liv, gøre noget andet og tage ansvaret for det. Det er mit valg.

“I am not what happened to me, I am what I choose to become.”
                                                                                            Carl Jung
 
Mit liv er min vej, min "Camino", min livsproces, med alle de skønne og fantastiske oplevelser, glæden, med bumpene og stenene på vejen, op- og nedstigningerne, svingene på vejen, udfordringerne, kriserne, smerten mm. Ud af alle de forhindringer og oplevelser, (og selvfølgelig også, når det er gået ud ad en jævn og stille vej) jeg har mødt på min ”Camino”, har jeg fået en masse livserfaring og viden med mig.

MIT liv - MIN styrke