Har du også en tendens til at falde tilbage i gamle negative mønstre, hvor du kan synes, det er synd for dig, hvor du ynker dig selv bare en lille smule, og hvor det er alle andres skyld? Indrømmet: Sådan HAR jeg kunnet have det, men det er heldigvis meget meget sjældent, at det sker nu 😊 Trin 1 i ”Tal med hjertet”, og som du kunne læse om i sidste blogindlæg, handlede om, hvordan jeg beroliger mit hjerte og nervesystem.
Hvis jeg ikke får ro på mig selv, kan jeg nemt falde tilbage i gamle negative mønstre, og bare fortsætte derudaf, om jeg altid har gjort, og det vil i sidste ende betyde, at jeg bliver fyldt op og stresset, og måske ikke kan lide mig selv :-) Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at så vil jeg lettere blive irriteret på mine omgivelser, jeg vil blive mere fraværende, blive mere træt og have mindre overskud og energi. Måske vil jeg også begynde at have ondt forskellige steder i kroppen. Det kunne også blive sådan, at jeg ville have en større tendens til at ynke mig selv og synes, at det er så synd for mig, og at det er alle andres skyld 😊 Jeg bliver nødt til at gøre noget andet for ikke at falde tilbage i de gamle mønstre, og det er her trin 2 kommer ind, nemlig at tage indflydelse og ansvar for eget liv. Hvis dyr er presset, og der er fare på færde, handler de på refleks: kæmper, flygter eller stivner. Når vi som menneske er presset eller stresset, handler vi også pr refleks: vi gør, som vi plejer. Det kaldes at være reaktiv. Men som menneske har vi evnen til at gøre noget andet, fordi vi kan tænke, og vi kan tage et valg 😊 Og så kan vi, fordi vi som mennesker har den evne, som regel forudse konsekvenserne af, hvis vi tager det ene eller det andet valg. Ja ikke altid, men vi har evnen til det :-) Jeg synes selv, at jeg er blevet god til lige at stoppe op og tænke over, om jeg kan gøre tingene anderledes, og så handle på en ny måde. Det skete også for ca. 2 uger siden, hvor jeg fik min såkaldte åbenbaring 😊 Jeg tog det valg, at nu måtte jeg gøre noget for ikke at blive mere stresset. Jo bedre jeg er blevet til at benytte de redskaber, jeg har fået gennem mine uddannelser og erfaring, jo mere opmærksom og hurtigere er jeg til at gribe fat i dem, når jeg kan mærke, at det er ved at brænde på, og jeg har for meget at se til. En væsentlig forskel for mig er også at være bevidst om, at jeg er den eneste, der kan skabe mit liv. Okay, der er nogle vilkår, jeg ikke kan ændre på, men jeg kan vælge, hvordan jeg så vil forholde mig til dem :-) Det handler om at skabe sig nogle mere hensigtsmæssige og gode vaner, end dem vi har brugt i mange år, for de dur ikke mere, hvis det er dem, der gør, at vi bliver stresset – så er vi proaktive - vi handler på tingene 😊 Jeg har altså taget det valg, at jeg vil passe på mig selv. Derfor måtte jeg gøre noget. Hvad jeg gjorde for at passe på mig selv, kan du læse om i de to foregående blogs. Jeg tog også det valg, at jeg ville prioritere anderledes 😊 Den sidste tid har jeg jo arbejdet meget, som jeg fortalte tidligere. Jeg vil stadig gerne have, at mit firma kommer godt i gang, men hvis jeg netop ikke passer på mig selv og prioriterer mig selv, kan det jo være lige meget med det firma, for så får jeg ikke glæde af det. Så det er med at finde en balance. Jeg ved, det handler rigtig meget om at ændre på min arbejdsrytme, og det er jeg i gang med at få implementeret i min hverdag nu. Så for at jeg kan passe bedre på mig selv, måtte jeg simpelthen planlægge og strukturere mine opgaver, så jeg ikke skal sidde hver aften og arbejde. Og først og fremmest måtte jeg prioritere tid til mig selv for at skabe overskud og energi til familie og arbejde 😊 Den morgen for de ca. 2 uger siden tog jeg også mig selv i at være irriteret på og tænke negativt om nogle mennesker i mit liv. Igen blev jeg opmærksom på, at jeg, der havde lært at arbejde med relationer og skygger (sider ved andre eller os selv, der kan trigge os) var ved at komme ind på det forkerte spor og tilbage i de gamle mønstre, hvor jeg gerne vil lave om på andre mennesker. Men JEG KAN IKKE lave om på andre: Jeg kan kun ændre på mig selv og min forholden mig til de mennesker. Jeg ved det, men når jeg er fyldt op med alskens ting og sager i hovedet, har jeg også lukket ned for mit hjerte, så jeg bliver overvældet af følelser og især de negative. Når jeg derimod har ro i mit hoved og hjerte, kan jeg bedre bruge min empati, accept og tilgivelse :-) og på den måde får jeg en større forståelse for den anden og er mere tolerant og tålmodig overfor vedkommende. I næste blogindlæg vil jeg fortælle dig om andre redskaber, som jeg bruger til at vende de negative tanker og mønstre til mere positive og konstruktive, så vi får et bedre forhold til os selv og til andre <3 Husk du er velkommen til at skrive eller ringe til mig for at få en snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig og støtte dig til at få et liv med mere glæde og livskvalitet :-) |
Jeg hedder Jeannette Popowitz og har Popowitz Coaching. Jeg coacher dig, der føler, at du er fyldt op af krav og forventninger og er overvældet og stresset, til et liv med fred, balance og mere glæde og livskvalitet
|