Er du en original eller en kopi? Prøver du at være lige som andre? Gør du, hvad andre siger, du skal? Er du afhængig af, hvad andre synes om dig? Er du også en af dem, der tænker på, hvad andre vil tænke om dig? Vil du helst anerkendes for at være DIG, originalen, eller for at være en kopi af andre?
Som barn og ung, og også langt oppe i voksenlivet, gjorde jeg alt for, at andre skulle synes om mig, og jeg tænkte meget over, hvad de mon kunne tænke og sige om mig. For at de skulle kunne lide mig, måtte jeg derfor være lige som dem, og gøre som de syntes, troede jeg. Derfor har jeg (og måske dig og mange andre) skabt nogle overbevisninger og leveregler, som i mange år har tjent os godt, været gode for os, og som vi troede var de rigtige. Vi blev nødt til at skabe de leveregler allerede fra spæd for at overleve, ellers var vi gået til. Sådan er livet, og det kan ikke være anderledes. Det er livet og dets vilkår. De leveregler har gjort, at man (jeg) kom længere og længere væk fra den inderste kerne, ens selv eller ens originalitet, op gennem årene. Når vi så støder på bump på vores vej, små som store, bliver stresset og presset, møder modgang eller sågar kommer i krise, tyer vi ubevidst til de leveregler, vi kender, og det kan være vanskeligt at komme ud af modgangen og ovenpå igen, hvis vi holder for fast i de gamle leveregler. Det er lidt lige som dyr, der oplever fare. Enten kæmper de, eller flygter eller stivner. Vi må derfor som menneske finde nogle nye leveregler, der virker og passer til os nu. For mig var det en stor erkendelse for en del år siden at indse, at jeg havde et valg, om jeg ville fortsætte med at leve, som jeg plejede og være en kopi. Eller om jeg ville være en original. Om jeg blev i det trygge og sikre, eller jeg ville bevæge mig et nyt sted hen på en usikker og ukendt vej. Erkendelsen af at jeg selv kunne vælge (selvfølgelig med hensyntagen til mine nærmeste) gjorde en kæmpe forskel i forhold til, hvordan jeg kunne forholde mig til mig selv, mit privatliv, mit parforhold, min familie, mit arbejdsliv, Om jeg ville tage indflydelse for mit eget liv i stedet for måske en gang imellem at ryge ned i offerrollen, og det-er-synd-for-mig-agtigt, eller jeg ville finde min indre kriger frem og selv vælge, hvordan jeg ville leve mit liv. Jeg valgte det sidste. Det har gjort, at jeg bedre kan stå ved mig selv, jeg er mere autentisk. Ind imellem kan det dog ske, at jeg ryger tilbage, men nu ved jeg, og har jeg værktøjerne til, hvordan jeg nemt kommer tilbage til krigeren igen Og ved du hvad: Ikke nok med at jeg bedre kan lide originalen, så kan andre også bedre li’ originalen Du kan selv skabe den originale dig, den ægte og sande dig, den dig, der er fri til at være dig. Jeg har gået vejen og gør det stadig, og jeg nyder det (jeg tror, vejen er uendelig og tak for det ) Jeg kan hjælpe dig til at finde din rette vej, guide dig til at skabe den originale dig - fri til at være dig Giv mig et kald på 29885997 eller skriv til [email protected] for en gratis uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan hjælpe lige præcis dig |
Jeg hedder Jeannette Popowitz og har Popowitz Coaching. Jeg coacher dig, der føler, at du er fyldt op af krav og forventninger og er overvældet og stresset, til et liv med fred, balance og mere glæde og livskvalitet
|