En erantis og mig

​​Render du rundt med en kritiker indeni?

Der slår dig oven i hovedet, hvis du ikke gør tingene ordentligt?

Hvis du laver fejl?

En indre stemme, der siger, at det burde du da kunne?

Hvis der er noget, du ikke tør?

Er du en af dem, der helst skal have styr på alt?

Skal du bare være perfekt hele vejen igennem og kunne alt?

Hvad ville der ske, hvis alt dette faldt fra hinanden?
Hvis du nu fandt ud af, at du ikke er perfekt?

Mange af os mener, vi skal være perfekte.
Vi må endelig ikke lave fejl og falde udenfor normen.
Vores hjem skal skinne uden et støvfnug eller en nullermand.
Kigger du efter det, når du besøger andre? Nej, vel.
Så hvorfor skal der så være pinligt rent hjemme hos dig?
Hvorfor skal der være så perfekt i dit hjem?
 
På samme måde når det gælder dig som person.
Skal du være "perfekt"?
Både i udseendet og i det indre?
Må du ikke være anderledes eller have en anden mening?
Ville du gerne kunne gøre det samme som din kollega?
Misunder du din venindes glade og frie sind?
Vil du gerne være som andre og kunne det samme som andre?

Hvis vi alle var ens, var det godt nok en kedelig verden, vi levede i.
Det er jo de små forskelle, der gør os unikke og interessante.
Vi kan ikke og skal ikke være ens.
 
Erantissen på billedet fik mig til at tænke på, at vi ofte kan kæmpe en kamp for at komme op i lyset.
Kæmper for at kunne gøre det samme som andre
for at blive set,
for at blive anerkendt,
for at blive til noget
Og måske blive til noget andet, end det menneske vi inderst inde er.
Fordi vi tror, vi skal være som andre.
Som "normen".
 
Erantissen er erantissen
Der findes mange erantisser, og de er som os mennesker forskellige.
Hver især er de unikke og uperfekte.
Selvom de har fejl og mangler, er de jo alligevel en blomst, og de kommer alligevel op i lyset med deres uperfekthed.
De er der bare, og alt er, som det skal være.
Det er naturen.
De har ikke nogen indre kritiker, der siger, de skal være anderledes.
De er, som de er.
 
Det samme burde gælde for os mennesker.
Vi er, som vi skal være, men når vi sammenligner os med andre mennesker, synes vi, at vi skal være ligesom dem.
At vi skal være ”perfekte”
 
Når vi giver slip på at skulle være noget andet, end den vi er, ligger verdenen åben for os.
Når vi åbner lagene omkring os og lader sneen smelte om os
kommer vi op til overfladen og stråler som erantissen i sneen
Vores autentiske jeg kommer op i lyset
Vi er unikke
Vi er.
 
Giv slip på det "perfekte"
Du er alt, du skal være

DU ER NOK