Denne workshop er til dig, der er pårørende til partner eller anden nærtstående person, som er ramt af stress, angst, depression, kritisk sygdom, demens eller anden livskrise.
Jeg møder ofte mennesker, som oplever, at det kan være rigtig svært at leve sammen med et menneske, der er kriseramt af en eller anden årsag.
”Hun er ikke den person, jeg kender” ”han har forandret sig” ”hvorfor kan han ikke bare være som han plejer” ”kan han ikke bare tage sig sammen” ”hun ligger også bare på sofaen hele dagen” ”hun er altid så sur” ”hvis bare hun fandt sit gamle jeg frem igen”
Stemningen hos den ramte smitter af på resten af familien, og det kan gå så galt, at den pårørende bliver ramt af stress. Hele familien rammes.
Stress opstår ikke kun, når vi har for meget at lave og for lidt tid, men også når vores liv ikke er, som vi gerne vil have det skal være.
Hvis ikke du har det godt, hvordan skal du så kunne være noget for andre. På workshoppen vil du få værktøjer til at håndtere krisen i familien, støtte den ramte bedst muligt på en omsorgsfuld og kærlig måde, men du vil især også få redskaber til selv at opnå flere personlige ressourcer, overskud og energi til at tackle krisen for, at DU netop kan være der for den ramte og for familien, og for at I alle kommer hele og mere styrket ud på den anden side.
Værktøjerne du får, er ikke relateret til nogen bestemt krisetilstand og kan bruges af alle. Så du skal ikke sidde og krænge vrangen ud på dig selv om din situation ved møderne.
Workshoppen ”Tal med hjertet i familien” er til dig, der
har en partner eller anden nær relation, som er ramt af en livskrise, psykisk eller fysisk
står på sidelinjen og har svært ved at se på, at den du holder allermest af ikke magter noget mere
Føler dig magtesløs og frustreret
Har vanskeligt ved at få lov til (af den ramte selv) at hjælpe den ramte
Ikke ved hvordan du kan hjælpe og støtte den ramte bedst muligt
Oplever stress og evt. angst i forhold til den ramtes situation
Har svært ved af forskellige grunde at tale om krisen med den ramte
Føler at forholdet er anspændt og forkvaklet, fordi I er bange for at sige noget forkert til hinanden og sårer hinanden
Føler dig afvist af den ramte
Er bange for at forholdet til den ramte går i stykker
Har svært ved at rumme og tackle hverdagen i familien med en pårørende, der er ramt af krise
Er nervøs for at familien ikke kan holde til krisen, og for at den vil falde fra hinanden
På workshoppen ”Tal med hjertet i familien” vil du få konkrete redskaber til at
Opnå mere overskud og energi og skabe flere personlige ressourcer
Tackle krisen
Kommunikere mere konstruktivt og åbent med partner og børn
Få bedre relation til den ramte og dine nærmeste
Kunne give mere åben og kærlig omsorg til den ramte, resten af familien og til dig selv
Skabe mere nærvær, ro og balance i dig, den ramte og i familien
Få skabt mere glæde og livskvalitet i familien
Få vendt den negative energi tilbage til den positive og gode energi i familien
At være der for den ramte og støtte denne igennem krisen bedst muligt
I begge kommer stærkere ud på den anden side end inden krisen
”Tal med hjertet” handler ikke kun om, hvordan vi taler til andre mennesker, men i høj grad også om, hvordan vi taler til os selv. En anerkendende og relationel tilgang jeg har opbygget gennem årene ud fra det, jeg har erfaring med virker bedst i arbejdet med mennesker, og som støtter det enkelte menneske i at skabe positive forandringer og udvikling.
I ”Tal med hjertet” arbejder du med at finde en balance mellem at have omsorg for dig selv og for andre, at tage mere indflydelse og ansvar for eget liv, dine prioriteringer, dine valg og værdier i livet. Endvidere har vi fokus på, hvordan vi kan ændre negative tanke- og handlemønstre til positive. ”Tal med hjertet” består af elementer fra stress-, relations- og klassisk coaching.
Min oplevelse er, at det kan være vanskeligt at finde et trygt og tillidsfuldt frirum, hvor man som pårørende kan gå hen med sine frustrationer og få luft for dem i et neutralt miljø. Som deltager i workshoppen er det selvfølgelig helt op til dig, hvor meget du har lyst til at dele med andre. Det er et miljø, hvor jeg først og fremmest kommer med oplæg, hvor der ikke er følelser deltagere imellem og til undertegnede, men hvor man kan lytte til, hvad andre fortæller, måske genkende sig selv i andres historie og reflektere over andres og egne oplevelser mere objektivt, og samtidig få et andet perspektiv på sin situation.
Min hensigt med disse workshops er at skabe nogle netværk, hvor du som pårørende til en kriseramt jævnligt kan mødes med ligesindede og undertegnede, men det er helt op til dig, om du har lyst til dette. Jeg vil ved hvert møde komme med et oplæg ud fra jeres behov i gruppen.
Selve årsagen til krisen er ikke omdrejningspunktet på møderne, for det handler om, hvordan du agerer i det, og hvilke redskaber du har brug for for at tackle situationen bedst muligt.
Jeg lægger ud med 3 grupper, som hver mødes 2 gange i første omgang for, at der er tid til det fulde oplæg fra mig:
Gr. 1: Tirsdag d. 19. marts 2019, næste møde aftales med gruppen
Gr. 2: Mandag d. 25. marts 2019, næste møde aftales med gruppen
Gr. 3: Torsdag d. 28. marts 2019, næste møde aftales med gruppen
Alle workshops foregår i Søndergade 2B, 2.s, 4900 Nakskov
Kl. 19.00 – 21.00
Der serveres kaffe, te, snacks
Hver workshop koster 200 kr. pr. person
Der er plads til max. 10 deltagere på hver workshop.
Lyder dette som noget, der kunne være interessant og brugbart for dig, og som du mener, vil kunne hjælpe dig til at støtte den kriseramte bedre, må du meget gerne kontakte mig for mere information og eventuel tilmelding til workshop. Dette også for, at jeg kan høre lidt om, hvad dit behov er for workshoppen, og hvis du har nogle spørgsmål. Du får en gratis ½ times uforpligtende snak med mig.
Synes du, det er vanskeligt for dig at møde op i en gruppe/workshop, men har lysten og behovet for en snak omkring dine udfordringer i forhold til at være tæt på en kriseramt, er du stadig velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende gratis snak på ½ time.