RETREAT PÅ SKØNNE FEMØ: Bliv din stress kvit - på 2 dage og få glæden og livskvaliteten ind i dit liv igen
Føler du dig af og til overvældet, presset og træt af andres krav og forventninger til dig? Synes du, at du er ved at blive et værre brokkehoved? Irriteres du let over andre mennesker? Er du bange for at ende som en sur gammel kone/mand? Måske er du træt af at være serviceorgan for dine omgivelser? Føler du, at du går glip af livet, og tænker du af og til: Er det DET? Er der ikke mere til mig? Har du fået nok af flinkeskolen og af at gøre andre tilpas? Vil du ”bare” gerne have lidt fred og ro i dit liv og finde dit glade jeg frem igen? Få energien og overskudet igen? Vil du gerne blive bedre til at passe på dig selv og gøre noget godt for dig selv – uden at føle dig som en egoist? Og hvad nu hvis du fik troen på dig selv tilbage - og sågar fik følelsen af at du er noget særligt og helt unikt? Ville det ikke bare være fantastisk?
Ved du hvad? JEG kan hjælpe dig med at finde den sande dig frem, så du opnår indre fred og balance og så du får mere livsglæde og livskvalitet i dit liv.
Jeg kan nemlig i samarbejde med de hyggelige værter på Femø Kro tilbyde dig (og måske et par veninder/venner/søskende) et 2-dages ophold i fantastiske omgivelser og natur med højt til loftet på Femø i Smålandshavet.
Et sted hvor der er plads til fordybelse og skønne gåture uden forstyrrelser fra andet end fuglenes fløjten og bølgernes stille skvulpen ind mod strandkanten.
Det bliver et par dage, hvor du bare kan være dig, om det så er med hullede sokker og pyjamas og uden makeup og føntørre.
Du får serveret alle 3 lækre måltider mm. Du skal ikke tænke på at handle til mad, lave den eller rydde op efter den. De eneste forventninger, der er til dig, er ”bare” at være til stede og modtage, og selvfølgelig meget gerne bidrage med dine oplevelser og erfaringer, når jeg hver dag nogle timer vil introducere dig i at ”tale med hjertet”.
Om Tal med hjertet
Hver dag vil jeg undervise i, hvordan du taler med hjertet til dig selv for, at du kan opnå indre fred og balance, og give dig konkrete redskaber til at forebygge og slippe stress. Når vi taler med hjertet, taler vi med kærlig kommunikation, og det gælder både til os selv og til andre.
Ved at arbejde med mit koncept ” at tale med hjertet”, vil du:
opleve at hvile mere i dig selv
opnå større tolerance og rummelighed
opnå mere positive relationer til dig selv og til andre.
opleve større selvværd og tro på dig selv
blive mere klar på, hvad der betyder mest for dig, dine værdier og prioriteringer, og gå efter dem.
blive bevidst om at du altid har et valg (til eller fra valg)
blive bedre til at mærke egne behov og grænser
kunne holde fast i dig selv og lytte til dig selv
føle dig mere afslappet og tilfreds i livet
få mere livsglæde og livskvalitet i dit liv
I ”Tal med hjertet” indgår begreberne anerkendelse, respekt, selvkærlighed, taknemmelighed, accept, empati, medfølelse, tilgivelse og omsorg for dig selv, og derfor er der meget fokus på disse.
Vi vil bruge den fantastiske natur så meget som muligt, for det er netop i naturen, vi kan være mest muligt til stede i nuet. Naturen er det bedste redskab til at slippe stress, og den er lige udenfor vores dør - og helt gratis - så vi vil arbejde med, hvordan du kan bruge den bevidst i din hverdag for at reducere stress.
Hver deltager vil få tilbudt én times personlig coaching i løbet af de to dage.
Hvad vil du få med dig hjem efter et ”Tal med hjertet”- retreat? Du vil komme tilbage til dit civiliserede liv -
mere afslappet,
uden stress og med redskaber til at forebygge stress,
med større anerkendelse og kærlighed til dig selv
med mere energi og overskud
og opleve mindre træthed
mere nærværende og til stede i nuet
og have lært at prioritere dig selv
med en større bevidsthed om dine værdier og om hvad du står for
og ikke mindst med mere glæde og livskvalitet
Hvem kan deltage? Det kan du, der gerne vil bruge 2 dage på at være god ved dig selv, og som gerne vil have mere overskud, glæde og livskvalitet ind i dit liv.
Der er plads til max 10 deltagere. Du skal være interesseret i at arbejde med dig selv.
Det er til dig, der har behov for
at koble af
redskaber til at blive stressen kvit
at komme nærmere dig selv og dine værdier
at finde en afklaring på dit fremtidige liv
en pause og et fristed fra hverdagens travlhed
at arbejde med det der trigger dig
at opbygge din selvtillid og dit selvværd
bare at være god ved dig selv
at blive bevidst om at fylde dit liv med glæde, kærlighed og livskvalitet
Hvem er jeg? Jeg, Jeannette, har selv været der i mit liv, hvor du er nu, så jeg ved på egen krop, hvordan du har det. Desuden har jeg den faglige del med også, da jeg har arbejdet som stresscoach i over 6 år. Jeg har i mange år ønsket at lave dette retreat for at give andre muligheden for at lære at tage vare på sig selv og udvikle sig selv. Jeg har selv gået vejen. Så det at skabe dette sted, hvor du kan have fokus på dig, og hvor jeg kan dele ud af min personlige og faglige viden, er min store drøm. Et sted hvor du får effektfulde redskaber i perfekte omgivelser til at skabe og bevare dit nye jeg. Jeg er uddannet socialpædagog, har en pædagogisk diplomuddannelse i psykologi, er certificeret life- og businesscoach, stresscoach, relationscoach og ungecoach. De sidste 6 år har jeg arbejdet med det bedste jeg ved - at coache andre mennesker til et liv med mindre stress - og til et liv hvor de menneskelige værdier kommer i fokus. Forkæl dig selv med dette 2-dages retreat på skønne Femø med ankomst søndag d. 11. oktober 2020 sidst på eftermiddagen til tirsdag d. 13. oktober 2020 med afgang med færge også sidst på eftermiddagen (færgebillet pr person er inkluderet i prisen). Pris incl. 1 times coaching, færgebillet/person (det er ikke nødvendigt at medbringe bil) undervisning, materiale, 2 overnatninger, kost, excl. drikkevarer
Pris kun: KUN 2800,- kr Ønsker du enkeltværelse vil der være et tillæg på 200,- kr pr. overnatning. Max. 10 deltager Skynd dig at tilmelde dig disse to fantastiske dage, hvor du kan suge en masse ny energi, frisk luft og viden til dig.
SIDSTE FRIST FOR TILMELDING D. 27. SEPTEMBER 2020 KL. 24:00
Ønsker du yderligere information eller at tilmelde dig, skriv til [email protected] eller ring på tlf. 29885997