Det er så vigtigt at lytte
Lytte til sin krop
Hvad fortæller den dig?

Kroppen er virkelig så intelligent
Den fortæller dig, når alt er godt, og den fortæller dig, når det er noget skidt.
 
Kroppen er din guide, din vejviser,
og passer du ikke på den og lytter til den,
reagerer den, og det prompte.
Det er ikke kun, hvis du belaster den fysisk, at den giver lyd fra sig.
Også hvis du ikke har det godt psykisk, råber den vagt i gevær.
Hvis der er noget, der går imod dine værdier, siger den til.
 
Hvis du er stresset, fortæller den dig, der er noget galt.
Du kan få hjertebanken, åndenød, ondt i hovedet,
kan ikke sove om natten, har tankemylder, uro i kroppen,
du kan få let til tårer, bliver irritabel og snerrer af dine omgivelser,
drikker måske lidt mere alkohol og ryger nogle flere smøger,
du føler dig frustreret og rundt på gulvet,
du kan ikke vurdere situationen optimalt i forhold til beslutninger,
du kan ikke mærke, hvad der er det rigtige for dig,
du oplever frustrationer og kaos i dit hoved, mm.
 
Kroppen fortæller dig, når din verden ikke er, som du ønsker den skal være,

så LYT.
 
LYT til hvad din krop har brug for
Har den brug for at slappe af, for en lur,
For motion, for naturen, for at grine, for sang og musik, for velvære,
For noget der gør den godt, og som glæder dig.
 
LYT til når kroppen kræver pause
Når den har brug for at blive ladet op med brændstof og ny energi.
Din bil har jo også brug for brændstof, når du har kørt tanken i bund.
Den reagerer du på med det samme, når brændstof lampen lyser.
 
Så husk også at reagere på dine egne alarmklokker og røde lamper.
Husk jævnligt at sætte ind på energikontoen, så den hele tiden er i overskud.
Jo bedre bliver du til at lytte til din krop og til at tackle de udfordringer,
livet bringer.
Jo mere kan du bevare balancen i hverdagen.
 
LYT FOR P…..!

​Anita var begyndt at lave fejl på sit arbejde som social- og sundhedsassistent. Disse fejl kunne have haft katastrofale følger, da det var i forbindelse med, at hun skulle dosere medicin til borgerne på det plejecenter, hun arbejder på.

Hendes kollegaer og leder havde af og til gjort hende opmærksom på, at hun nok var stresset, og at hun skulle lære at sige fra og ikke påtage sig for mange opgaver, og at hun skulle blive bedre til at tænke på sig selv.

Anita havde meget svært ved at erkende, at hun skulle være stresset. Det synes hun absolut ikke, hun var. Hun var opdraget til, at det vigtigste i verden er at være der for andre mennesker. Anita prioriterede sin familie, sine børn og sit arbejde højest, og hun satte sig selv sidst. Anita ville føle sig som en stor egoist, hvis hun skulle tænke på sig selv først.

Stille, stille, stille, nu står solen op
Stille stille stille nu står solen op 
Nattens trolde er forsvundet 
den sidste fløj bort i en kaffekop 
og blir nok aldrig fundet ​

​Trives du på dit arbejde? Kan du lide det, du laver? Befinder du dig godt på arbejdspladsen? Føler du, at du gør en forskel? Kommer du godt ud af det med dine kollegaer?

Hvordan er din økonomi? Har du en god økonomi? Eller kniber det med at få pengene til at slå til?

Hvordan står det til med dit parforhold? Har du en dejlig partner, der støtter dig på gode som på dårlige dage? Er I stadig lige forelskede, som da I mødte hinanden, eller føler du, at I er havnet i hamsterhjulet og den daglige rutine, hvor I glemmer hinanden? Giver I plads til hinanden? Eller føler du dig klemt inde?

​Kender du ”jeg skal bare lige”- mønstret?

Jeg kan da også lige give en hånd med
Der går jo ikke noget fra mig, hvis jeg lige…
Det er da også synd for … så jeg kan lige…
Jeg plejer da lige at kunne…
Jeg burde også lige…

Mærker du i det hele taget efter, hvad DU har lyst til at gøre?
Hvad vil du?
Hvad har du lyst til?

​​Render du rundt med en kritiker indeni?

Der slår dig oven i hovedet, hvis du ikke gør tingene ordentligt?

Hvis du laver fejl?

En indre stemme, der siger, at det burde du da kunne?

Hvis der er noget, du ikke tør?

Er du en af dem, der helst skal have styr på alt?

Skal du bare være perfekt hele vejen igennem og kunne alt?

Hvad ville der ske, hvis alt dette faldt fra hinanden?
Hvis du nu fandt ud af, at du ikke er perfekt?

Gennem mit arbejde som socialpædagog og i arbejdet med unge mennesker med særlige behov kunne mine kollegaer og jeg ofte opleve situationer, hvor vi kunne blive trigget af noget de unge mennesker sagde eller gjorde.

Jeg lagde mærke til, at det især var, når jeg på en eller anden måde var presset eller stresset, at jeg kunne blive irriteret på den unge. Det kunne derfor være vanskeligt for mig at handle professionelt overfor den unge, fordi jeg ikke kunne tænke klart og konstruktivt.

Det ligger mig meget på sinde, at vi som omsorgspersoner så vidt det er muligt, er i balance med os selv, for at vi kan undgå konflikter med de mennesker, vi faktisk skal tage os af og guide til udvikling. ​

​Er du frustreret over ikke at kunne yde det, du gerne vil?

Har du dårlig samvittighed over ikke at kunne give den kvalitet, du plejer på dit arbejde og privat?

​Er du tro mod dig selv i dit arbejde?

Føler du, der bliver stillet for store krav til dig på arbejdet, som du ikke kan honorere?
​
Er det vanskeligt for dig at sige fra, når du nu plejer at være den, der bare gøre tingene?

Får du det skidt, hvis du ikke lige har nået at hjælpe fru Hansen med hendes toiletbesøg, inden du holder fyraften?

​Har du på fornemmelsen, at der kun lige skal en lille dråbe til at få bægeret til at flyde over, inden du bryder sammen og bukker under for stress?

​Jeg oplever det gang på gang

Og jeg får den ene aha oplevelser efter den anden.

Jeg ser, føler og mærker det hos mig selv,

Og jeg ser det hos mine kunder.
​
Igen og igen ser jeg det i deres glade ansigter
og mærker roen i dem😊
 
DET VIRKER!!!
YES 😊

​Har du svært ved at sige nej?

Påtager du dig bare opgaverne uden at tænke over, om du har lyst?

Bliver du irriteret over dig selv, når du ikke får sat grænser - igen, igen?

Er du en af dem, der lige siger til dig selv: "Jeg kan da også lige..., det tager jo ikke så lang tid?"