 Anita var begyndt at lave fejl på sit arbejde som social- og sundhedsassistent. Disse fejl kunne have haft katastrofale følger, da det var i forbindelse med, at hun skulle dosere medicin til borgerne på det plejecenter, hun arbejder på.
Hendes kollegaer og leder havde af og til gjort hende opmærksom på, at hun nok var stresset, og at hun skulle lære at sige fra og ikke påtage sig for mange opgaver, og at hun skulle blive bedre til at tænke på sig selv. Anita havde meget svært ved at erkende, at hun skulle være stresset. Det synes hun absolut ikke, hun var. Hun var opdraget til, at det vigtigste i verden er at være der for andre mennesker. Anita prioriterede sin familie, sine børn og sit arbejde højest, og hun satte sig selv sidst. Anita ville føle sig som en stor egoist, hvis hun skulle tænke på sig selv først.  Stille, stille, stille, nu står solen op
Stille stille stille nu står solen op Nattens trolde er forsvundet den sidste fløj bort i en kaffekop og blir nok aldrig fundet  Trives du på dit arbejde? Kan du lide det, du laver? Befinder du dig godt på arbejdspladsen? Føler du, at du gør en forskel? Kommer du godt ud af det med dine kollegaer?
Hvordan er din økonomi? Har du en god økonomi? Eller kniber det med at få pengene til at slå til? Hvordan står det til med dit parforhold? Har du en dejlig partner, der støtter dig på gode som på dårlige dage? Er I stadig lige forelskede, som da I mødte hinanden, eller føler du, at I er havnet i hamsterhjulet og den daglige rutine, hvor I glemmer hinanden? Giver I plads til hinanden? Eller føler du dig klemt inde?  Kender du ”jeg skal bare lige”- mønstret?
Jeg kan da også lige give en hånd med Der går jo ikke noget fra mig, hvis jeg lige… Det er da også synd for … så jeg kan lige… Jeg plejer da lige at kunne… Jeg burde også lige… Mærker du i det hele taget efter, hvad DU har lyst til at gøre? Hvad vil du? Hvad har du lyst til?  Render du rundt med en kritiker indeni?
Der slår dig oven i hovedet, hvis du ikke gør tingene ordentligt? Hvis du laver fejl? En indre stemme, der siger, at det burde du da kunne? Hvis der er noget, du ikke tør? Er du en af dem, der helst skal have styr på alt? Skal du bare være perfekt hele vejen igennem og kunne alt? Hvad ville der ske, hvis alt dette faldt fra hinanden? Hvis du nu fandt ud af, at du ikke er perfekt?  Gennem mit arbejde som socialpædagog og i arbejdet med unge mennesker med særlige behov kunne mine kollegaer og jeg ofte opleve situationer, hvor vi kunne blive trigget af noget de unge mennesker sagde eller gjorde.
Jeg lagde mærke til, at det især var, når jeg på en eller anden måde var presset eller stresset, at jeg kunne blive irriteret på den unge. Det kunne derfor være vanskeligt for mig at handle professionelt overfor den unge, fordi jeg ikke kunne tænke klart og konstruktivt. Det ligger mig meget på sinde, at vi som omsorgspersoner så vidt det er muligt, er i balance med os selv, for at vi kan undgå konflikter med de mennesker, vi faktisk skal tage os af og guide til udvikling.  Er du frustreret over ikke at kunne yde det, du gerne vil?
Har du dårlig samvittighed over ikke at kunne give den kvalitet, du plejer på dit arbejde og privat? Er du tro mod dig selv i dit arbejde? Føler du, der bliver stillet for store krav til dig på arbejdet, som du ikke kan honorere? Er det vanskeligt for dig at sige fra, når du nu plejer at være den, der bare gøre tingene? Får du det skidt, hvis du ikke lige har nået at hjælpe fru Hansen med hendes toiletbesøg, inden du holder fyraften? Har du på fornemmelsen, at der kun lige skal en lille dråbe til at få bægeret til at flyde over, inden du bryder sammen og bukker under for stress?  Jeg oplever det gang på gang
Og jeg får den ene aha oplevelser efter den anden. Jeg ser, føler og mærker det hos mig selv, Og jeg ser det hos mine kunder. Igen og igen ser jeg det i deres glade ansigter og mærker roen i dem😊 DET VIRKER!!! YES 😊  Har du svært ved at sige nej?
Påtager du dig bare opgaverne uden at tænke over, om du har lyst? Bliver du irriteret over dig selv, når du ikke får sat grænser - igen, igen? Er du en af dem, der lige siger til dig selv: "Jeg kan da også lige..., det tager jo ikke så lang tid?"  I rigtig mange år af mit liv har jeg ment, at hvis jeg gav noget ud, skulle jeg også have noget igen.
Hvis jeg gjorde noget for nogen, synes jeg da, at det var på sin plads, at de gav mig noget igen. Det kunne både være noget helt konkret, tjenester eller såmænd ”bare” kærlighed. Konkret kunne det være at give en gave og så forvente at få en igen f.eks. til fødselsdag af samme person. Eller hvis jeg havde ryddet op efter min mand eller en kollega, så var det da helt klart i mit hoved, at de ville gøre det for mig en dag (men det sagde jeg ikke til dem, for det kunne de vel regne ud selv). |
Jeg hedder Jeannette Popowitz og har Popowitz Coaching. Jeg coacher dig, der føler, at du er fyldt op af krav og forventninger og er overvældet og stresset, til et liv med fred, balance og mere glæde og livskvalitet
|
- RELATIONS- OG TRIVSELSCOACH -
Popowitz Coaching v. Jeannette Popowitz
Gallevej 78, 4913 Horslunde - Mobilepay 423234 - Tlf.nr. 29 88 59 97 - jeannette@popowitz-coaching.dk
Popowitz Coaching v. Jeannette Popowitz
Gallevej 78, 4913 Horslunde - Mobilepay 423234 - Tlf.nr. 29 88 59 97 - jeannette@popowitz-coaching.dk