2020 – du var hård og strid, du tog vores frihed og især vores frihed til at være sammen, fysisk, med dem, vi elsker. Men samtidig gjorde du faktisk en masse godt for mig, og du lærte mig en hel del:

Først og fremmest gav du mig fred og ro. Jeg var nødsaget til at acceptere, at jeg ikke kunne gøre noget: jeg måtte slippe tanken om, at jeg skulle en masse i forhold til mit lille firma, jeg måtte have tillid til, at alt var/er godt, at tingene var, som de skulle være. Og det er de. Alt er godt.

Først på året havde jeg stillet nogle værdier op for mig selv, jeg ville have fokus på i 2020: Commitment og mod.

Wow, dem blev jeg sandelig konfronteret med mange gange. Som jeg har skrevet tidligere i et blogindlæg havde jeg regnet med, at det var værdier i forhold til min forretning, men nej, det var i høj grad mindet mod mig selv. Hvis jeg ikke kunne forpligte mig overfor mig selv og have modet til at stå ved mig selv, ville jeg heller ikke kunne i forhold til min forretning.

Tak til dig, 2020, du hjalp mig til at stå ved mig selv og give slip på at skulle følge andres måder at gøre tingene på, du hjalp mig til at være autentisk og til at finde fred med mig selv.

Tak, 2020, for at gøre mig opmærksom på at passe på mig selv, og for at genopdage naturen, og hvad den kan gøre for os mennesker.

En anden meget vigtig ting jeg blev opmærksom på i 2020, er hvad der virkelig betyder noget for mig i denne verden:
Min familie: Min mand, børn, svigerbørn og børnebørn

Om det er alderen, corona, 2020, savnet af min datter i Australien, eller det at der er kommet to små fantastiske mirakler (børnebørn) til gennem de sidste par år, ved jeg ikke, men jeg ved, at familien betyder mest for mig.

Selvfølgelig betyder det også enormt meget, faktisk ret meget, at jeg kan hjælpe andre mennesker, og jeg elsker at kunne gøre det, men jeg må, ligesom jeg lærer andre, prioritere mig selv først og fremmest, for at jeg kan være noget for andre.

Så, 2021, jeg har store forventninger til dig, for jeg håber og tror på, at du vil støtte mig, ikke på den hårde måde, som du har gjort i 2020, men ved at du giver mig større muligheder for og frihed til at udleve det, jeg har lært af 2020:

at lytte til mig selv og mine behov,
at committe mig til mig selv og mine værdier,
at fortsat have modet til at stå ved mig selv,
at være mere fysisk sammen med mine kære og kunne kramme dem,
og at komme nærmere min største drøm.

I 2021 vil mine fokusområder stadig være commitment og mod, men også værdierne kærlighed til mig selv og til andre samt værdien tillid vil have en stor plads hos mig i dette nye år, som lige er startet.

Kom, 2021, jeg glæder mig til et helt fantastisk og lyst år med dig på alle mulige måder.
Det kan kun blive et fænomenalt år.

​Jeg har i en periode savnet et mere håndgribeligt redskab, jeg kunne bruge til at hjælpe andre til et liv i mere trivsel og balance. Jeg følte, jeg havde brug for at der skulle mere fokus på kroppen som redskab i mit arbejde, fordi kroppens og psykens velbefindende er så afhængige af hinanden.
 
Har du smerter, er fysisk syg, påvirker det din psyke: du bliver mere trist, ked, deprimeret eller kan sågar ende i stress eller depression og angst. Og omvendt kan din psykiske tilstand påvirke dig fysisk i form af stress symptomer i kroppen.

Fungerer dit parforhold ikke, har du udfordringer/bekymringer i forhold til dine børn, har du et dårligt forhold til dine kollegaer eller måske har du en chef/arbejdsgiver, som ikke forstår at lede sine medarbejdere, påvirker det dig psykisk, og igen kan det sætte sine spor fysisk i din krop.

​ I starten af 2020 bestemte jeg mig for 2 ord, som jeg ville have fokus på i det nye år:
COMMITMENT og MOD.

Jeg kan godt lide ordet ”commitment” selvom det er engelsk. Det betyder jo forpligtelse på dansk, at jeg forpligter mig til noget. Men i modsætning til det danske forpligtelse, synes jeg på en måde, at ordet commitment bløder op på forpligtelse, som jeg ellers kan føle som noget surt og negativt.

Faktisk havde jeg nok ordene mest rettet mod min lille virksomhed, at jeg skulle forpligte mig mere over for den, og at jeg skulle være modig og måske kaste mig ud i nye og uvante ting f.eks. onlineforløb.

Men, men, men… det hele begynder jo med mig selv, har jeg efterhånden fundet ud af:
Først kom der jo lige en Corona ind over, som virkelig kunne sætte en masse tanker i gang hos mange mennesker, for hvordan vi lever vores liv, og hvordan vi gerne vil leve det fremadrettet. Dette skete også hos mig.

Denne tid… ja denne tid kan gøre så meget ved os.

For mit eget vedkommende har det (endnu en gang) gjort mig bevidst om, at livet er en lang udviklingsproces, og at det er gennem kriser, vi kan udvikle os, hvis vi vil, og hvis vi ser det.
​
Vi kan meget hurtigt ryge ind i hverdagens trummerum. Nu går det meget godt, det kører derud af, og alt er fint.

Indimellem bliver der så rusket i os på en eller anden måde. Der sker noget i vores liv, som vi ikke er vant til, ikke er tryg ved, som giver os stress og usikkerhed, som ryster vores fundament og får os til at stoppe op.

Det kan være små eller store oplevelser, små eller større kriser, og som nu hvor corona-virussen har spredt sig over hele jordkloden, og som vender op og ned på hele menneskehedens eksistensgrundlag, ryster os i vores grundvold og virkelig skaber stress og utryghed hos mange.

Når vi kommer ud i kriser og stress, reagerer vi oftest ud fra frygt. Vi handler pr. refleks ved enten at kæmpe, flygte eller stivne for at passe på os selv og vores nærmeste. Hvis der ikke er noget energi på vores energikonto i forvejen, kan vi derfor meget hurtigt ryge ud af kurs.​​

​Jeg sad i går i bilen med min mand på vej hjem fra vores første barnebarns 1 års fødselsdag og tænkte på, hvordan vi gennem livet ændre vores personlige værdier alt efter vores alder, hvor vi er i livet, vores oplevelser, vores kriser og jo også gennem de lykkelige begivenheder, der indtræffer undervejs i livet.

​At det ikke kun er kriser, der kan få livet til at ændre kurs, men også livsbekræftende begivenheder kan få livet til at tage en drejning.

​Det, jeg fortæller dig nu, er faktisk meget grænseoverskridende for mig, for det betyder, at jeg ”blotter” mig offentligt, men jeg synes, det er nødvendigt for at vise andre, at det er okay at gøre, det er okay at vise sin sårbarhed, at vise sine grænser, at vise at vi ikke er og heller ikke skal være perfekte, og at vise at vi kan lære rigtig meget af de oplevelser, vi har i vores liv, i stedet for at lade det fylde tungt og negativt som begrænsninger i rygsækken, men måske netop finde styrken i oplevelsen i stedet.

​Lever du i en fortravlet hverdag, hvor den ene dag bare tager den anden med den evindelige trummerum og

• føler du dig overvældet, energiforladt og stresset
• har du svært ved at overskue tingene
• har du behov for at få ro og balance i hverdagen… og holde fast i det
• vil du finde livsgnisten frem igen
• har du gået i flinkeskolen og gerne vil blive bedre til at sige til og fra
• ønsker du at få indflydelse på dit eget liv igen
• vil du bare gerne være mere positiv og glad
• er ked af at du nemt bliver irriteret over dine nærmeste

​Har du relationer, som du vil forbedre? 
Er der en side ved din mand/kone, der trigger dig? 
Har du en dominerende kollega, der gang på gang overfuser dig, og hvor du ikke kan komme igennem med dine idéer? 
Eller har du et vanskeligt forhold til din chef? 
Oplever du ubehagelige følelser, når du er sammen med bestemte mennesker? Føler du, at du ikke bliver forstået og anerkendt? Af dine nære eller kollegaer? 
​Har du svært ved at tale med dit barn, eller er der sider ved din teenager, der irriterer dig?

I alle livets forhold møder vi mennesker, som i en eller anden grad påvirker vores liv. Det gælder både i familien, i arbejdslivet og i fritiden.
Hvordan dette møde forløber afhænger af, hvordan vores selvbillede er - hvordan vi opfatter os selv, om vi føler os anerkendt og respekteret.

​Relationen til os selv og andre betyder meget for, hvordan vores hverdag fungerer, og ikke mindst for vores velbefindende og livskvalitet.

Det er så vigtigt at lytte
Lytte til sin krop
Hvad fortæller den dig?

Kroppen er virkelig så intelligent
Den fortæller dig, når alt er godt, og den fortæller dig, når det er noget skidt.
 
Kroppen er din guide, din vejviser,
og passer du ikke på den og lytter til den,
reagerer den, og det prompte.
Det er ikke kun, hvis du belaster den fysisk, at den giver lyd fra sig.
Også hvis du ikke har det godt psykisk, råber den vagt i gevær.
Hvis der er noget, der går imod dine værdier, siger den til.
 
Hvis du er stresset, fortæller den dig, der er noget galt.
Du kan få hjertebanken, åndenød, ondt i hovedet,
kan ikke sove om natten, har tankemylder, uro i kroppen,
du kan få let til tårer, bliver irritabel og snerrer af dine omgivelser,
drikker måske lidt mere alkohol og ryger nogle flere smøger,
du føler dig frustreret og rundt på gulvet,
du kan ikke vurdere situationen optimalt i forhold til beslutninger,
du kan ikke mærke, hvad der er det rigtige for dig,
du oplever frustrationer og kaos i dit hoved, mm.
 
Kroppen fortæller dig, når din verden ikke er, som du ønsker den skal være,

så LYT.
 
LYT til hvad din krop har brug for
Har den brug for at slappe af, for en lur,
For motion, for naturen, for at grine, for sang og musik, for velvære,
For noget der gør den godt, og som glæder dig.
 
LYT til når kroppen kræver pause
Når den har brug for at blive ladet op med brændstof og ny energi.
Din bil har jo også brug for brændstof, når du har kørt tanken i bund.
Den reagerer du på med det samme, når brændstof lampen lyser.
 
Så husk også at reagere på dine egne alarmklokker og røde lamper.
Husk jævnligt at sætte ind på energikontoen, så den hele tiden er i overskud.
Jo bedre bliver du til at lytte til din krop og til at tackle de udfordringer,
livet bringer.
Jo mere kan du bevare balancen i hverdagen.
 
LYT FOR P…..!

​Anita var begyndt at lave fejl på sit arbejde som social- og sundhedsassistent. Disse fejl kunne have haft katastrofale følger, da det var i forbindelse med, at hun skulle dosere medicin til borgerne på det plejecenter, hun arbejder på.

Hendes kollegaer og leder havde af og til gjort hende opmærksom på, at hun nok var stresset, og at hun skulle lære at sige fra og ikke påtage sig for mange opgaver, og at hun skulle blive bedre til at tænke på sig selv.

Anita havde meget svært ved at erkende, at hun skulle være stresset. Det synes hun absolut ikke, hun var. Hun var opdraget til, at det vigtigste i verden er at være der for andre mennesker. Anita prioriterede sin familie, sine børn og sit arbejde højest, og hun satte sig selv sidst. Anita ville føle sig som en stor egoist, hvis hun skulle tænke på sig selv først.